Bestil tid til gratis høreprøve på   71 99 42 44 

Om hørelsen

 

Hørelsen hører til en af de vigtigste sanser, og uden vores hørelse misser vi meget i hverdagen. Dårlig hørelse er også en af de faktorer, der kan have en stor indvirkning på humøret, fordi vi mennesker er sociale skabninger. Når en dårlig hørelse er årsagen til, at vi ikke kan deltage i sociale sammenhænge på lige vilkår med andre, påvirker det derved livskvaliteten. Derfor anbefaler vi i den grad, at du tager din hørelse alvorligt!

 

Det afhænger af vibrationerne

Lyde er usynlige vibrationer, som bevæger sig gennem luften. Når vi taler, når en telefon ringer, når bildøren smækker – eller hvis noget andet skaber en lyd, taler vi om lydbølger. Lyd er bølger af vibrationer, der sendes gennem luften i alle retninger. Alle lydbølger er unikke og kan være høje, lave, kraftige eller svage. 

 

Når lydbølgerne rammer vores ører, bliver det omdannet til meddelelser, som vores hjerne kan forstå. Hvor meget vores hjerne forstår, afhænger af hvor godt dine ører fungerer og dermed hvor tydelige lydbølgerne bliver, når de sendes til hjernen. 

 

Godt at vide    Om Nyd Lyden

 

Den naturlige hørelse

En naturlig hørelse er afhængig af, at alle delene i dit øre fungerer optimalt: det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Din naturlige hørelse afhænger derfor også af, hvordan: 

  1. Lydene kommer ind i øregangen
  2. Hvordan trommehinden og øreknoglerne vibrerer
  3. Hvordan hørenerven kommunikerer til hjernen

 


Lyden via et høreapparat vil aldrig kunne efterligne den naturlige hørelse 100%, fordi der er andre betingelser i spil. Vi sætter noget ind i øregangen, som giver andre vibrationsforhold, og derfor får lyden altid en anden – og måske mere mekanisk – klang. De store høreapparatproducenter har arbejdet meget på at efterligne den naturlige hørelse så meget som muligt, og lyden i høreapparater i dag er meget optimeret i forhold til for bare 5 år siden. Med de nyeste høreapparater i dag kan vi tilbyde en rigtig god lydkvalitet, som vi næsten vil garantere, at du hurtigt vænner dig til. 


 

Det første skridt mod en bedre hørelse er at få undersøgt din hørelse.
Bestil en tid til en høreprøve i dag og lad os tage en god snak om din hørekurve
og hvilke høreapparatløsninger, der passer bedst til dig. 

Bestil tid til høreprøve
Til toppen